Tuesday, October 10, 2006

Sne selvsving

Bryd et hul i min uvidenhed: det går over min indre blondine hvorfor Kastrup altid kommer i selvsving ved 10 cm sne, når der findes lufthavne med permafrost. Jeg forstår ikke: snefnug i flok bringer motorvejene i undtagelsestilstand, når der findes veje i lande med helårsfrost. Er danskerne forandringsparate bortset fra når det kommer til temperaturændringer?

Bekendelses beat:

Indbydende som Alcatraz
Høflig som et dyr på savannen
Afslappet som en junkie på græs
Hverdagsgrå som ingen anden

Enkel som kvantefysik
Kødelig som en søndagsbøn
Uforglemmelig som ugen der gik
Eftertragtet som en løncheck uden løn

Der er harpiks mellem mine tænder

Der er harpiks mellem mine tænder
Jeg har kysset en skovfuld træer
Ville charme en flagspætte på træk
den fløj for højt til at se mig her

Postnummer-allergi

Tilbage på erindringsvisit
jagter lyden af det beat
Drømt op og fortabt der
Vildfaren på lige alleér
2000 fucking Fberg

Snorlige parkstier
Porcelæns-pæne piger
Storbys accent der slører
Postnummeret de tilhører
Som stedet der ikke er
Drømmen der ku ha været:
2000 fucking Fberg